Et godt helbred afhænger jo ikke kun af den fysiske tilstand, men også af humør, af kommunikation med venner, som ofte bliver færre og færre blandt ældre.
Vejen til et social bæredygtigt seniorliv for sårbare og udsatte grupper af ældre går gennem en ny tankegang, som handler om tid, nærvær, empati, omsorg, medbestemmelse og godt hverdagsliv.
Vi har i Høje-Taastrup kommune en gruppe sårbare og udsætte ældre borgere med specielle behov og den gruppe vil vokse i fremtiden. Foreningen Besøg på modersmål er en fin løsning for beboerne med specielle behov. Det er nu med foreningens mellemkomst for Ludmila at finde en rigtig plads på plejehjem i dag.
P.S.
Når denne bog var under udgivelsen, sovede Liudmila fredeligt på plejehjem. Fred være med hende!
Historien72. DE SKJULTE HANDICAPS GØRES SYNLIGE
Der er mange handicaps som man ikke sådan lige med det samme opdager. Det gælder f. eks. ordblindhed, autisme, tourette, synsnedsættelser, adhd, ptsd, hørehandicap, angst, talehandicap, kroniske smerter, demens, parkinson, hjerneskade, epilepsi mv.
Et skjult handicap kan give en række udfordringer. Det er det forhold som Line Aoussar fra Blåkilde i Taastrup meget aktivt arbejder med og som hun har oplevet en flot opbakning til.
Hun har selv en 7 årig dreng med ADHD og som er lettere retarderet Zakaria (Zako) der er meget begejstret for fodbold, men diagnoserne hæmmer ham i at være sammen med mange i en flok. Hun undersøgte hvordan det står til med specialsport og fandt frem til Høje Taastrup idrætsforening (HTI) hvor næstformanden Ilknur Cecic som tog rigtig godt imod. Hun fangede straks problematikken og påtog sig da hun selv er en erfaren fodboldspiller at træne med Zako én til én, da der ikke var noget fodboldhold tilgængelig rettet til hans behov.